Seneste nyt
Følg med herunder
Seneste nyt
Kommende begivenheder
Den 11. april holder vi "Ladies Night" fra kl 18. Læs mere på facebook her. Al overskud går til arbejdet for Linå Friskole.

Vil du være med til at forme fremtiden for Linå Friskole?
Linå Friskole søger to nye medlemmer til skolebestyrelsen – en person med erfaring som friskoleleder eller lærer, og en person med erfaring indenfor at drive en virksomhed. Fælles for begge skal være ønsket om at støtte op om værdibaseret skoleudvikling og fællesskab.
Vi er en engageret bestyrelse, som forsøger at starte Linå Friskole i august 2026 (2027, red.). En skole med fokus på trivsel, faglighed og udeliv.
Som medlem af skolebestyrelsen får du mulighed for at bidrage aktivt til skolens strategiske retning, værdigrundlag og udvikling – i tæt samarbejde med skolens fremtidige ledelse og øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Hvis du er interesseret, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Annika tlf. 6167 6255 eller på mail: info@linaafriskole.dk .
Vi glæder os til at høre fra dig!

Opstart 2027
‼️OBS vi har valgt at udskyde opstarten af Linå Friskole til august 2027.
Kære alle
Vi har truffet den svære beslutning at udskyde opstarten af Linå Friskole til august 2027. Årsagen er, at det ikke har været muligt at sikre egnede lokaler, og vi har mødt betydelige udfordringer med at opnå dispensation til midlertidige bygninger.
Alle kræfter sættes nu ind på at finde investorer, der kan bidrage til opførelsen af en skolebygning på den grund, vi har fået stillet til rådighed af kommunen.
Vil du bidrage til arbejdet, er du MEGET velkommen til at række ud på info@linaafriskole.dk eller 61676255.
Vi takker for den store opbakning og ser frem til at skabe en stærk og bæredygtig ramme for Linå Friskole i 2027.
Kærlig hilsen, Linå Friskoles bestyrelse

Vedtægter og referat
Vedtægter godkendt til den stiftende generalforsamling 7.1.2025 samt referat:
Regnskab
Regnskab for 1.4.2024-1.4.2025, godkendt af Indsamlingsnævnet
Opdatering vedr. bestyrelsen
Ved den ekstraordinære generalforsamling d. 12.11.2025 blev følgende personer valgt ind i bestyrelsen:
Annika Block Yde (Forperson), Vibe Cecilie Nielsen (Næstforperson), Tina Kynde Pedersen (Kasserer), Wiebke Merz, Rasmus Vind Ebbesen, og Tabitha Schrøder-Knudsen (Almene medlemmer i bestyrelsen).
Linå Friskoles vedtægter pr. 12.11.2025:

Er Linå Friskole noget for Jer?
Havde du ikke mulighed for at møde os til pinsefesten i juni, eller loppemarkedet i august, og har noget du gerne vil drøfte? Så send os endelig en besked, så kan vi ringes ved.
Følg med - vi vil snarest opdatere siden med datoer for kommende informations- og forældremøder.
Skriv til os på messenger eller info@linaafriskole.dk , og så finder vi et tidspunkt at ringes ved.

Hvad er planen?
D. 28. januar 2025 blev det endeligt besluttet i Silkeborg Byråd at overdrage området til Linå Friskole, vederlagsfrit.
Et scenarie for hvordan skolen kan udfolde sig til en start, kan findes i filen herunder.
Tegnet af lokal arkitekt: Stine Nørgaard Skovbjerg

Interessetilkendegivelser
Hvis du...
- Ønsker en hverdag for dit barn med masser af udeliv, morgensang og delvist projekt-baseret tilgang til undervisning på tværs af alder
- Ønsker en lille skole der vokser til max 150-200 elever
Så giv endelig lyd igennem formularen her
Vi glæder os til at høre fra dig!

